Billede der viser om ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandling på grund af etnicitet


Ligebehandlingsnævnet træffer afgørelser i konkrete klager over forskelsbehandling på grund af etnicitet. Forskelsbehandlingen kan være foregået inden for og uden for arbejdsmarkedet.

 

Det er for eksempel forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, når: 

  • Du bliver chikaneret på din arbejdsplads på grund af din hudfarve
  • Du ikke kan komme ind på et diskotek, fordi du ikke er etnisk dansker
  • Et hotel kun ansætter etnisk danske stuepiger
  • Et låneselskab kræver dokumentation for dit statsborgerskab eller opholdtilladelse, når du søger om et billån, blot fordi du ikke er født i Danmark

 

Dokumentation er vigtig! 

Du skal være opmærksom på, at det er dig som klager, der skal dokumentere, at du har været udsat for omstændigheder, som tyder på, at du er blevet forskelsbehandlet.

 

Dokumentationen kan være breve, mails, fotos, lydoptagelser, skriftlige udsagn fra vidner mv.

 

Ligebehandlingsnævnets sekretariat kan hjælpe dig med kravene til dokumentation, og hvilke oplysninger der skal indgå i din klage.

 

Det er nemt og gratis at klage

Enhver kan klage til nævnet, og det er gratis at klage.

 

Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder (IMR) har til opgave at fremme ligebehandling af alle uanset race og etnisk oprindelse. IMR kan hjælpe ofre for diskrimination. Bliver instituttet opmærksom på forhold i samfundet, som er diskriminerende, har det mulighed for at behandle en sådan generel sag.

 

Fri proces

Hvis Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle din sag eller har truffet afgørelse om, at der ikke foreligger diskrimination, kan du indbringe afgørelsen for domstolene.

 

Institut for Menneskerettigheder kan hjælpe dig med at føre sagen, hvis de mener, at der er behov for det. Det kan eksempelvis være, hvis din sag kræver parts- eller vidneforklaringer og derfor ikke kan behandles af nævnet. I sager hvor nævnet ikke finder, at der er tale om diskrimination, kan instituttet tage stilling til, om der alligevel er behov for at få sagen prøvet ved domstolene, fordi der er tale om et mere principielt spørgsmål. Instituttet kan hjælpe dig med at søge om fri proces eller med at anmode din retshjælpsforsikring om dække udgifterne.

 

Læs mere på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

 

Se nævnets afgørelser

I databasen over nævnets afgørelser kan du søge på afgørelser inden for kategorien etnicitet.

 

Søg i databasen

 

 

Se seneste 4 afgørelser

Nedenfor kan du se nævnets seneste 4 afgørelser inden for etnicitet.

 

 
Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 89 / 2013
J. nr. 7100413-12 En mand af anden etnisk herkomst end dansk blev afvist på en natklub. Dørmanden nægtede, at give en forklaring på afvisningen. Klager mente, at årsagen var hans etniske baggrund. Der var ..
Læs resume Læs afgørelse
 
Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 90 / 2013
J. nr. 7100416-12 En mand af anden etnisk herkomst end dansk blev afvist på en bar. Klager mente, at årsagen var hans etniske baggrund, og gjorde gældende, at dørmanden havde ytret sig nedladende om klagers etnicitet i ..
Læs resume Læs afgørelse
 
Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 91 / 2013
J. nr. 7100417-12 En mand af anden etnisk herkomst end dansk blev afvist på et diskotek. Ligebehandlingsnævnet fandt, at fordi klager på forespørgsel blev nægtet en begrundelse for afvisningen, gav det anledning til ..
Læs resume Læs afgørelse
 
Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 84 / 2013
J. nr. 7100464-12 En mand af anden etnisk herkomst end dansk klagede over manglende tilbagebetaling af depositum i forbindelse med fraflytning af lejelejlighed. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at klager havde påvist ..
Læs resume Læs afgørelse
 


 Læs mere

Vil du klage til nævnet?

Du kan klage til Ligebehandlingsnævnet ved at udfylde et klageskema.

- Læs mere om, hvordan du klager

 

Vi offentliggør afgørelser

Alle nævnets afgørelser bliver offentliggjort i anonymiseret form.

 

Se afgørelser

I vores database kan du søge på afgørelser som nævnet har truffet om diskrimination i forhold køn, etnicitet og alder, handicap og seksuel orientering.

- Se afgørelser

 

Tegn abonnement

Du kan tegne abonnement på afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet.

- Tegn abonnement

 

Kontakt nævn og sekretariatet

Har du spørgsmål, er du velkommen at kontakte Ligebehandlingsnævnets sekretariat på e-mail ast@ast.dk eller tlf. 33 41 12 00.



Få teksten læst op Få teksten læst op
Få teksten gjort større

Vis indhold med lille skriftstørrelse Vis indhold med mellem skriftstørrelse Vis indhold med stor skriftstørrelse

Amaliegade 25 | Postboks 9080 | DK-1022 København K | e-mail: ast@ast.dk | Åbningstid: Man-fre kl. 9-15 | Tel: 33 41 12 00 | EAN nr. 57 98 000 35 48 21