Syv gode råd til jer, der fører sager i Ligebehandlingsnævnet
For at få den mest hensigtsmæssige sagsbehandling beder vi jer, der fører sagerne - herunder advokater, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer - om at hjælpe os ved:
- at præcisere hvem og hvad der klages over - det er ikke nødvendigt at bruge klageskemaet, bare vi får de nødvendige oplysninger
- at sende en fuldmagt sammen med klagen - gælder dog ikke for advokater
- at sende de relevante bilag sammen med klagen - i afskedigelsessager har vi som minimum brug for ansættelsesbrevet, opsigelsen og de seneste 3-6 lønsedler
- at sende bilagene med som dokumenter - det er altså ikke tilstrækkeligt med links med henvisning til avisartikler, domme m.v.
- at komme med alle væsentlige argumenter og oplysninger så tidligt som muligt
- kun at sende svaret en gang - vi behøver ikke både at få det pr. mail, fax og almindeligt brev
- kun at sende svaret til os og ikke til modparten